Bemærk

Der er accent over (du), (mig) og él (han) for at undgå sammenblanding med dels de possessive pronominer tu (din/dit), mi (min/mit), dels den bestemte artikel i maskulinum singularis el (el libro: bogen).

Tilsvarende på dansk: I og De skrives med stort for ikke at forveksle med i og de.

På dansk er den formelle tiltaleform De til flere personer næsten helt forsvundet, og man bruger I, også i situationer hvor man ville sige De til én person.

På spansk er den formelle tiltaleform lidt mere almindelig end på dansk, men brugen er afhængig af land og miljø.

usted og ustedes kan forkortes til Ud. og Uds.
Ordet kommer fra udtrykket Vuestra merced (Deres nåde) via forkortelsen vusted. I ældre tekster ses forkortelsen Vd. og Vds.

I nogle latinamerikanske lande bruges voseo:

I stedet for siger man vos, og verbalet sættes i 2. person pluralis minus i'et i endelsen. Imperativ mister endelsen -d. I begge tilfælde bevares trykket på sidste stavelse.
Vos sos (af 'sois') de Argentina
(Du er fra Argentina)
Vos cantás (af 'cantáis')
(Du synger)
¡Cantá! (af 'cantad')
(Syng! - henvendt til du)

I stedet for vosotros bruges ustedes med verbet i 3. person pluralis.
Ustedes cantan (= vosotros cantáis)
(I synger)

Der kan tilføjes ord som sí, no, mismo, también, tampoco, todo til de ubundne pronominer. De kommer lige efter pronominet bortset fra todo, som placeres foran, og también og tampoco, som kan placeres både foran og efter.
¿Queréis un helado? - Yo no, él sí.
(Vil I have en is? Ikke mig, men han vil gerne)
Lleva la maleta ella misma
(Hun bærer selv kufferten)
Cinco niñas, todas ellas hermanas, murieron en el accidente
(Fem piger, alle søstre, døde ved ulykken)
También ellos quieren ir a España/Ellos también quieren ir a España
(De vil også gerne til Spanien)

Opdateret den 20.2.2009

Ubundne personlige pronominer

De ubundne personlige pronominer er subjektsformerne og præ­po­si­tions­formerne (dvs. styret af præposition). De kaldes ubundne fordi de ikke er knyttet til en bestemt plads i forhold til en verbalform.

Subjektsformer

Singularis
1. personyo jeg/mig
2. person du/dig
3. personél
ella
ello (neutrum)
usted
han/ham/den/det
hun/hende/den/det
det
De/Dem
Pluralis
1. personnosotros, nosotras vi/os
2. personvosotros, vosotras I/jer
3. personellos, ellas
ustedes
de/dem
De/ Dem

Subjektsformerne bruges som subjekt, subjektsprædikativ, stående alene, efter sammenligningsordene que og como samt efter præ­po­si­tio­ner­ne excepto og según.

Yo vivo en Madrid. ¿Y tú?Jeg bor i Madrid. Og dig?
¿Quién es? - Soy yo.Hvem er det? - Det er mig.
Son más fuertes que tú.De er stærkere end dig.
Gano lo mismo que ellos.Jeg tjener det samme som dem.
No eres tan alto como él.Du er ikke så høj som ham.
Vienen todos excepto tú.Alle kommer undtagen dig.
Es verdad según ella.Det er sandt ifølge hende (efter hvad hun siger).

Da verbalets endelse viser subjektets person og tal, er et personligt pronomen som regel overflødigt og anvendes kun i specielle tilfælde:

  1. til at angive modsætning eller fremhævelse, fx
    ¿Vas o voy yo?Går du, eller skal jeg?
    Yo no quiero ir.Jeg vil ikke gå.
  2. for at undgå misforståelser når der er to verber i 3. person med forskelligt subjekt eller i verbaltider hvor 1. og 3. person singularis er ens, fx
    Canta y toca la guitarra.Han/hun synger og spiller guitar.
    Ella canta y él toca la guitarra.Hun synger, og han spiller guitar.
    ¿Yo cantaba y él tocaba la guitarra,Jeg sang, og han spillede guitar.
  3. De formelle tiltaleformer usted og ustedes anvendes oftere end de andre sub­jekts­former. Verbalet står i henholdsvis 3. person singularis og 3. person pluralis.
    ¿Cómo está usted, señor?Hvordan har De det, hr.?
    ¿Cómo están ustedes, señoras?Hvordan har De det, mine damer?

Neutrumsformen ello bruges ret sjældent i talesprog, her foretrækkes de demon­stra­tive pronominer esto eller eso ("dette").

Todo ello (esto/eso) no me interesa.Alt det interesserer mig ikke.

Præpositionsformer

Singularis
1. personmí (conmigo) mig (med mig)
2. personti (contigo) dig (med dig)
3. personél
ella
ello (neutrum)
usted
ham, den, det
hende, den, det
det
Dem
Pluralis
1. personnosotros, nosotras os
2. personvosotros, vosotras jer
3. personellos, ellas
ustedes
dem
Dem

Disse former bruges efter præpositioner (med undtagelse af excepto og según - se Subjekts­former).

Bortset fra 1. og 2. person singularis - ("mig") og ti ("dig") - er præpositionsformerne identiske med subjektsformerne.
Præpositionen con sammenskrives med og ti til conmigo ("med mig") og contigo ("med dig").

El regalo es para mí.Gaven er til mig.
Pedro se va sin tiPedro tager af sted uden dig.
Ana va contigo.Ana går med dig.