Imperativ

Imperativ er herskerens modus: emperator, som det hedder på latin, eller emperor på engelsk. På dansk kaldes den for bydeform.

• lyt, læs, stop, kør…

Den bruges ligesom på dansk, også på den måde at ved en nægtet imperativ vil vi helst omforme imperativen til et udtryk med et modalverbum (’du må ikke ryge’ vs ’ryg ikke’). Denne modalisering forekommer også på spansk, men med anvendelse af konjunktiv.

gå ikke

du må ikke gå

no salgas

På spansk skelnes desuden mellem om man er Des (usted) eller dus (tú). De særlige imperativformer udgøres af dus-formerne, mens Des-formerne skabes af konjunktiv.

En samlet oversigt over formerne i de forskellige personer ser sådan ud med verbet ganar:

2. person singularis	¡gana!	vind!
3. person singularis	¡gane!	vind! (må De vinde!)
1. person pluralis	¡ganemos!	lad os vinde!
2. person pluralis	¡ganad!	vind! (Må I vinde!)
3. person pluralis	¡ganen!	vind! (må De vinde! – hvor De refererer til flere personer)

I denne introduktion vil vi kun se på de særlige imperativformer, da konjunktiv beskrives et andet sted. Hvis man slår verberne op fx Palabrazo, får man givet alle formerne ved hvert verbum.

Formerne

Imperativ – dus

	ganar	beber	subir
2. person singularis	gana	bebe	sube
2. person pluralis	ganad	bebed	subid

Som det ses, er der ingen forskel mellem singularis imperativ og 3. person singularis i præsens indikativ. Til gengæld er pluralis speciel med det lille ’d’ som sættes på. Da denne lyd næsten ikke udtales i slutning af et ord, er det vigtigste, at trykket kommer til at ligge på sidst stavelse. [gana] i singularis og [gana] i pluralis (i Andalusien).

Diftongerende verber

De diftongerende verber følger dette mønster, idet forandringen i stammen fastholdes.

	morir
2. person singularis	muere
2. person pluralis	morid

Imperativ – uregelmæssig dus

salir	at gå ud	sal	salid
tener	at have	ten	tened
poner	at stille	pon	poned
venir	at komme	ven	venid
hacer	at gøre/lave	haz	haced
decir	at sige	di	decid
oir	at høre	oye	oíd
ir	at gå	ve	id

Det karakteristiske ved de uregelmæssige imperativer er således, at de bliver lidt kortere – og det giver mening, for imperativ skal jo ofte være en hurtig ordre. Stil den! Sig mig…

Imperativ – nægtet dus

Ved nægtet imperativ bruges altid konjunktiv, og det gælder naturligvis også de verber, som er uregelmæssige i konjunktiv, hvilket jo er en del. Her er vist regelmæssige verber i nægtet dus-imperativ.

	ganar	beber	subir
2. person singularis	no ganes	no bebas	no subas
2. person pluralis	no ganéis	no bebáis	no subáis

Imperativ – Des

I den høflige tiltale med usted eller ustedes bruges konjunktiv både i ubenægtet og benægtet form. Det ser sådan ud:

	ganar	beber	subir
3. person singularis	usted gane	usted beba	usted suba
3. person pluralis	ustedes ganen	ustedes beban	ustedes suban

Sammenskrivning med bundne pronominer

Alle imperativer, både dem i egentlig imperativ og dem i konjunktiv, sammenskrives med de bundne pronominer. Her er nogle eksempler, hvor pronomenet er fremhævet:

giv mig en øl	dame una cerveza
vil De give mig en øl	deme una cerveza
giv den til mig	dámela

Mere om dette i afsnittet om placering af de bundne pronominer.