Spansk grammatik
Syntaks på spansk
Sammenligning med dansk
På dansk betyder rækkefølgen af led noget - og der er meget faste regler for, hvor de forskellige led kan stå. Som eksempel vil vi se på reglerne for en hovedsætning.
forfelt | finit verbum | subjekt | adverbium | infinit verbum | objekter | adverbial |
---|---|---|---|---|---|---|
i morgen | har | jeg | måske | fortalt | dig det | helt færdigt |
jeg | har | måske | fortalt | dig det | helt færdigt i morgen | |
måske | har | jeg | fortalt | dig det | helt færdigt i morgen |
Forfeltet er således en 'joker', hvortil man kan flytte subjekt, adverbier eller objekter.
For mange danske kommer dette som en overraskelse. Det er en del af vores grammatik, som er godt gemt for os alle, men som dog temmelig skarpt styrer vores sproglige tænkning. Vi ser, hvordan vi gennem ledplacering får bestemt subjekt og objekt - hvilket i nogle sætninger kan være meget vigtigt - i andre er det givet af konteksten. På spansk har man ikke fast placering af subjekt-objekt, ligesom man heller ikke har endelser, der angiver kasus, sådan som tysk eller latin. Men også i Spanien er det vigtigt at bestemme subjekt og objekt.
Ledrækkefølgen på spansk
Den korte version er, at verbalet skal stå til venstre for midten af sætningen og gerne som et af de to første led.
Hvis der kun er to led, kan verbalet stå sidst.
¿Cómo te llamas? | Hvad hedder du? |
Me llamo Anders | Jeg hedder Anders |
For det første regnes me og te med til verbalet - se om dette under verber.
For det andet ser vi at spørgeordet står først - og det skal det (se spørgeord). Dermed tvinges verbet til sidst.
Endelig kan vi i den sidste sætning ikke flytte rundt på rækkefølgen, uden at det kommer til at virke meget mærkeligt eller rettere som en understregning af navnet.
Konjunktioner, udråb og spørgeord står naturligt først i sætningen - som på dansk. Herefter følger verbalet.
Adverbialers placering
Som det ses øverst vil vi meget gerne have et adverbium og endda et adverbialled i midten af en sætning:
Jeg vil under alle omstændigheder have tre kasser | De todas formas, quiero tres cajas |
Her ser vi et adverbial placeret inde midt i sætningen, endda mellem de to dele af verbet. Dette ses slet ikke på spansk ved de mere faste former (haber som hjælpeverbum eller hyppigt anvendte perifraser). Det kan ses ved gerundium.
Hovedreglen er, at sætte adverbialerne til sidst i sætningen.
I en længere sætning kan man vælge at sætte et af leddene før verbalet. Hvis et adverbial spidsstilles, skal der komma efter leddet (ligesom på engelsk).
Det gælder også på spansk, at det første led i en sætning tildeles særlig psykologisk opmærksomhed.
Substantivbestemmere
Den rimeligt frie rækkefølge af led gør, at det bliver vigtigt at signalere, om ordet er et substantiv eller verbum. Derfor vil vi se en større tendens til at bruge artikler eller andre ord, som markerer, at nu kommer der et substantiv. Vi kan således 'bestemme' et substantiv med en stribe ord, som vi kan kalde for substantivbestemmere. Disse ord kan altså stå før et substantiv, og ingen af dem kan være der samtidig. Det er enten den ene eller den anden bestemmer.
Artikel | una/la leche |
Tal | dos leches, tres leches... |
Særlige mængeudtryk | ambas leches, bastante/demasiada/mucha/poca/tanta leche... |
Demonstrativt pronomen | esta/esa/aquella leche |
Possessivt pronomen | mi/tu/su/nuestra/vuestra leche |
Indefinitte pronominer | alguna/ninguna leche |
Interrogative pronominer | qué/cuál/cuánta leche |
Relative pronominer | cuya/cuanta leche |
Hvad er subjekt, direkte og indirekte objekt?
Som sagt har spansk hverken kasusendelser eller fast ledplacering (med undtagelse af de bundne pronominer), men det er dog afgørende af vide, hvem der gør noget (subjektet), og hvem det går ud over (objektet). Så hvad gør de så?
Personer regnes for subjekter, hvis der ikke er en præposition foran. Og ellers er subjektet givet af konteksten, idet subjektet i tvivlstilfælde stilles før verbalet. | José conduce el coche. | José kører bilen. |
Hvis en person er objekt, skal personen have et 'a' foran, hvis der ikke allerede bruges en anden præposition. Dette gælder for både direkte og indirekte objekt. | José controla a Marta | José kontrollerer Marta |
Hvis der er et indirekte objekt, skal sætning have et bundet pronomen for det indirekte objekt. Dette giver en såkaldt dobbeltrepræsentation af det indirekte objekt. | José le da un beso a Marta | José giver Marta et kys. |
Hvis der er både direkte og indirekte objekt, kommer det direkte objekt altid før det indirekte. | ||
Hvis det direkte objekt placeres før verbalet, kommer der også en dobbeltrepræsentation med det bundne pronomen for det direkte objekt. | A Marta la controla José | José kontrollerer Marta |
Dobbeltrepræsentationen af det indirekte objekt er fremhævet. Bemærk her, hvordan ledrækkefølgen er forskellig, og hvordan vi på dansk skaber et indirekte objekt ved at placere 'Marta' før 'et kys'.
Mere generelt og kortfattet kan reglerne formuleres således
subjekt | substantivet uden præpostion, evt. før verbalet i tvivlstilfælde |
direkte objekt (akkusativ) | efter verbalet og med et 'a' foran, hvis det er en person; dobbeltrepræsentation, hvis det står før verbalet |
indirekte objekt (dativ) | efter verbalet og med et 'a' eller anden præposition; altid dobbeltrepræsentation |
I sammenhænge, hvor det direkte objekt ikke er kendt af dem, som deltager i samtalen, kan 'a' udelades. Det klassiske eksempel er jobopslag, hvor man søger en som endnu ikke er kendt:
Buscamos camarero | Vi søger en tjener |
Tegnsætning på spansk
Punktum
Punktum sættes som på dansk. Der er dog en tendens til, at sætningerne er længere på spansk. Det betyder, at de vil have flere ledsætninger, end vi ofte har på dansk.
Komma
På spansk bruges kommaet til at indhegne eventuelle adverbialer, der står før verbalet. Det bruges kun til at afgrænse sætninger, hvis de er indskud. Dette er således helt forskelligt fra dansk (hvis man sætter komma før ledsætninger), men meget lig det kommateringssystem, som mange kender fra engelsk. Kommateringen er meget friere end på dansk. Til gengæld kan man ikke udelade konjunktionerne på spansk.
Bindestreger
Indskud markeres oftere med bindestreger i stedet for med kommaer. Der skal altid bruges to bindestreger, også selvom indskuddet står til sidst i perioden.
Spørgsmål og udråb
Spørgsmål og udråb markeres altid først og sidst i sætningen ¡¿sådan her?! Og hvis du har svært ved at finde tegnene på tastaturet, kan du kopiere dem fra det foregående eksempel!