A

Spansk grammatik

Handling, tid og tempus

Her beskrives, om sammenhængen mellem tid og tempus, hvor 'tid' beskriver den tid som vi oplever, mens 'tempus' og 'tempi' betegner verbernes former. Som udgangspunkt falder tempi og tider sammen, men når vi nærstuderer, er der små variationer sprogene imellem. Særligt har spansk to tempi til at betegne datid, så alene der kan man blive forvirret.

Læs mere om bøjningssystemet i indikativ her... Se den samlede oversigt om emnet verber her...

Anvendelsen af tidssystemet

Når vi taler, taler vi i et nu og her. Vi kan tale om noget, som er foregået før nu, eller tale om noget, som vil foregå efter nu – i fremtiden.

Taletid (fortælletid)
tid før nu efter
tempus – på dansk førnutid nutid fremtid
tempus – på latin perfektum præsens futurum
eksempel jeg har levet jeg lever jeg vil leve
på spansk he vivido vivo viviré

Når vi taler, kan vi også fortælle en historie, og det gør vi ved at skifte til en af datiderne som regel. Historien eller fortællingen har et da, ligesom den har tid før og efter da:

Fortalt tid
tid før da efter
tempus – på dansk før datid datid datid før fremtid
tempus – på latin pluskvamperfektum præteritum imperfektum konditionalis
eksempel jeg havde levet jeg levede jeg levede jeg ville leve
eksempel había vivido viví vivía viviría

Vi kan beskrive dette som taletiden og fortalt tid. De to tider har den samme struktur med et før og et efter. Den eneste forskel er, at nu beskrives med en præsens i taletiden, mens da beskrives med en præteritum eller imperfektum i fortælletiden. Tilsvarene erstattes perfektum af pluskvamperfektum og futurum af konditionalis i en fortælling. Dette er det normale.

taletidJeg laver mad. Jeg er lige kommet hjem, nu laver jeg mad, og om lidt vil jeg spise den.
fortælletidJeg lavede mad. Jeg var lige kommet hjem, og nu lavede jeg mad. Om lidt ville jeg spise den.

Bemærk hvordan vi kan bruge "nu" og "om lidt" i datid, uden at det ødelægger sætningerne. "Nu" kan altså sagtens henvise til engang.

Som du måske kan mærke, lægger fortælletiden op til, at der skal ske noget. Nogen ringer eller kommer ind ad døren. Hvis du kan mærke det, har du en lille fornemmelse af, hvad forskellen på imperfektum og præteritum går ud på. Men det er en anden historie…

Oversigtsskema

Som det vil fremgå af nedenstående oversigt, kan de enkelte tempora (verbaltider) bruges til flere forskellige tider. Det er ikke sådan, at nutid kun bruges om nutid. Fx: ”Da Cæsar går over floden Rubicon, udbryder han, at terningerne er kastet.” Vi er alle klar over, at ham der Cæsar døde for nogle år siden, men ingen synes vel, at tempora i verberne er mærkelig. Vi kalder det for historisk præsens. Her følger en oversigt, dernæst vil jeg beskrive de enkelte tiders anvendelse af verbalformer.

fortælletid fortalt tid
  før nu efter før da efter
pluskvamperfektum       x    
perfektum x          
præteritum x     x x  
imperfektum       x x  
præsens   x x   x  
futurum   x x      
konditionalis           x

Oversigten er skematisk og skal egentligt blot signalere, at det ikke er simpelt det her. Udgangspunktet er dog simpelt – nemlig at de forskellige tempora har deres betydningscenter i de forskellige tider. Altså, præsens svarer primært til fortælletidens nu, men den kan også bruges til andet. Dette bliver forklaret herunder mere detaljeret under de enkelte tider.

Oveni de nævnte tempora kommer også en stribe verbalperifraser. Præsentationen af dem vil være delt sådan, at deres anvendelse introduceres her under tiderne, mens deres dannelse beskrives på siden om dem.

Handlinger i nutiden – fortælletidens nu

Almindelig nutid - præsens

Her bruges altovervejende præsens. Dette nu kan være både konkret og generelt.

Nos lavamos las manos Vi vasker hænderne – lige nu fordi vi skal spise om lidt
Nos lavamos las manos Vi vasker hænderne – når vi skal spise generelt

Usikkerhed ➞ futurum

Hvis du vil udtrykke usikkerhed, kan du på dansk gøre det med en del små adverbier (måske, vel, da, jo, cirka), som man ikke vil bruge på spansk. I stedet vil man sætte verbet i futurum.

¿Qué hora es? Serán las nueve Hvad er klokken? Den er vel ni.

Handlinger i fremtiden – fortælletidens efter

På dansk bruger vi som regel formen ’vil købe’ eller ’skal købe’ til at udtrykke noget fremtidigt. Alene vil købe er meget tvetydig. Uden kontekst kan vi ikke se, om dette ’vil’ udtrykker et ønske, en vilje eller blot en konstatering af, hvad der vil sket. Her er nogle eksempler på dansk:

I morgen vil jeg købe en pizza, og så vil jeg kede mig foran tv-et hele aftenen, indtil jeg vil falde i søvn.

I disse ’vil’ er der hverken ønske eller vilje.

I morgen vil jeg købe en pizza, og så vil jeg se fodbold med gutterne.

Her kan vi se et ønske kombineret med en ’vil se’, hvor det af konteksten fremgår tydeligt at der er tale om en lyst.

Det fremtidige kan vi således dele op i 1) fremtid uden intentioner, 2) ønske eller 3) pligt.

Fremtid uden intentioner

Spansk futurum angiver, at noget vil ske uanset vilje. Det er ikke sikkert, naturligvis, fremtiden er aldrig sikker, men med futurum er der ikke nogen vilje eller noget ønske på færde i sætningen. Det samme gælder, hvis man bruger almindelig præsens.

¿habrá festivales de música este año? Vil der være festivaler i år?
¿hay festivales de música este año?

Fremtid med intentioner – ir / querer

Når vi oversætter ’vil+infinitiv’, skal vi være opmærksomme på om vi kan erstatte ’vil’ med ’ønsker at’ eller ’skal’.

jeg vil købe en is og hvile mig quiero comprar un helado
jeg vil male huset. voy a pintar la casa

De to vendinger er

ir + a + infintiv – som er en verbalperifrase (læs mere her!) og udtrykker at noget vil ske om lidt med en del vilje indblandet.

querer + infinitiv – som angiver et ønske. Der er naturligvis en lang række af synonymer til querer (desear, intentar, anhelar …)

Fremtid med pligt

”Jeg skal besøge mine forældre.” – denne sætning kan enten betyde, at det er noget jeget vil gøre (vilje), eller den kan betyde, at det er en pligt. I det sidste tilfælde kan vi bruge to vendinger

debo visitar a mis padres debo = jeg bør
tengo que visitar a mis padres tengo que = 'I have to' = jeg skal

tener + que + infinitiv er en verbalperifrase

Handlinger før nu – fortælletidens før

Det hyppigste anvendte tempus er perfektum ved denne tid

hemos trabajado mucho, y por eso hay pausa vi har arbejdet meget, og derfor er der pause

Men hvis der er en manglende direkte relevans til fortælletiden, vil der være en tendens til at bruge pretérito.

¿Qué has hecho esta mañana? Hvad har du lavet her til morgen? (dansk perf.)
Me levanté, me duché y desayuné. Jeg er stået op, jeg har vasket mig og spist morgenmad.

Bemærk at der ikke fortælles en egentlig historie (se ), men næsten.

Hvis handlingen ’lige’ er sket, bruges acabar + de + infintiv - se verbalperifraser

Acabo de leer el libro. Jeg har lige læst bogen

Det danske adverbium ’lige’ forsvinder, og i stedet for før nutid bruger de en bøjning af acabar som betyder at afslutte. ’Jeg afslutter at læse bogen’ svarer sætningen til – men der jo ikke særligt dansk.

Handlinger og beskrivelser i den fortalte tid

Fortællingens aspekt: handlinger og beskrivelser

Den fortalte tid opdeles på spansk i handling og beskrivelse på en helt systematisk måde, hvilket kan chokere en nordeuropæer. Når vi laver en tekstanalyse, er det en almindelig opgave at opdele teksten i handling og beskrivelse (og vurdering), fordi beskrivelsen karakteriseres ved at være præget af fortællerens synsvinkel, mens handlingen er mere objektiv. Det vil være i beskrivelsen, vi finder adjektiver og spor af fortællerens holdning. Det bruger vi mange timer på i tekstanalyse. For spansktalende er denne opdeling en helt automatiseret del af sproget, når de skal fortælle en historie, så det tekstanalysearbejde behøver de sådanset ikke at udføre. Afgørelsen af, om det fortidige er en handling eller en beskrivelse, kalder vi for aspektet.

En anden måde at forklare aspekt på er at sammenligne med filmmediet. Her ved vi, at hvis beskæringen er i området omkring normal (halvnær, halvtotal), skal vi fokusere på handlingen – det som personerne gør og siger. Hvis beskæringen derimod skifter til nær eller ultranær, ved vi, at nu skal vi holde øje med en detalje – noget særligt bliver beskrevet. Og tilsvarende, når beskæringen skifter til total eller panorering, så skal vi ikke holde øje med de enkelte handlinger, men sanse hele sceneriet, fordi filmen er ved at beskrive noget. Handling og beskrivelse – det er aspekt.

En tredje definition er at filmmediet hele tiden har fokus og ude af fokus. Det som linsen fokuserer, vil typisk være handlingen, men det som er ude af fokus, typisk vil være en del af baggrundsbeskrivelsen.

På spansk signalerer præteritum, at nogen gør noget, mens imperfektum signalerer, at nu beskrives baggrunden. Ligesom på film er der standardmåder at gøre dette på, og så er der måder, som vil overraske tilhøreren. Der er altså en kunstnerisk frihed, og vi vil kunne finde eksempler på mange specielle anvendelser af de to tempora. Det skal vi ikke undersøge her. Her vil vi alene se på normen, som er den, en sproglig begynder skal lære.

Præteritum Imperfektum
handling beskrivelse
normal beskæring nær eller total beskæring
fokus ude af fokus, baggrund
grænse for udstrækning i tid af handling ingen grænse for udstrækning i tid i beskrivelse
Se præteritums former Se imperfektums former

Verbernes aspektualitet – det medfødte aspekt

Verberne er født med en tendens til at være handlings- eller beskrivelsesverber. Disparar – at skyde – er et klassisk handlingsverbum, mens estar – at befinde sig – er et klassisk beskrivelsesverbum. Således kan man ofte mærke verbets medfødte aspekt.

På den anden side kan verberne uden problemer stå i den anden tempus.

El maestro estaba en la clase. Læreren var i klassen – hvor der så skete noget
El maestro estuvo en la clase. Læreren var først i klassen … dernæst noget andet, som ikke er angivet her.

Verber med betydningsskifte mellem præteritum og imperfektum

Disse verber kan have en slags betydningsskifte i præteritum, fordi præteritum understreger en afgrænsning i tid, som vi på dansk har behov for at understrege på en eller anden måde. Men bemærk, at det ikke er altid, at afgrænsningen skal understreges på dansk.

Her er nogle typiske eksempler

saber  supo: han fik at vide  sabía: han vidste
conocer conoció: han lærte at kende conocía: han kendte
querer quiso: hun prøvede quería: hun ønskede

Bemærk at præteritum ofte kan oversættes med et ’fik’ som hjælpeverbum på dansk - hvilket i øvrigt er en vending, som er svær at oversætte fra dansk til andre sprog.

Ayer compré un coche I går fik jeg købt en bil

Men der gives også sammenhænge, hvor man vil bruge præteritum, alene fordi handlingen ses i et hug:

Yo le conocí durante más de cuarenta años Jeg kendte ham i mere end fyrre år

Handlinger (med afgrænsning) - præteritum

Handlingsrækkefølge

Handlinger afløser hinanden i takt med at tiden går. Dette er selve fortællingens (epikkens) væsen. Først gør han et, dernæst noget andet. Her er sådan en typisk handlingsrækkefølge fra en artikel.

Primero disparó contra un cliente que se interpuso entre él y la mujer. A continuación, el detenido, realizó un disparo con el revólver y abandonó el local en su coche. (Elpais.es) Først skød han mod en klient, som gik mellem ham og kvinden. Dernæst, affyrede den anholdte et skud med pistolen og forlod stedet i sin bil.

Det behøver ikke at være så dramatisk. Beskrivelsen af, hvad du gjorde på en særlig dag i din sommerferie, vil have de samme elementer. Først stod vi op, så tog vil flyveren og så landede vi i Malaga. Det skal stå i præteritum.

Tidligere har vi også set hvordan beskrivelsen af hvad man gør en specifik morgen, vil stå i præteritum.

Se også afsnittet om Handlinger før nu.

Hvis en handling udføres et præcist antal gange, skal den stå i præteritum.

Beskrivelser (uden afgrænsning) - imperfektum

Baggrundsbeskrivelser, stemninger og vurderinger

I den følgende tekst er der en klassisk fortælling – i dette tilfælde af et færdselsuheld. De grønne opmærkninger er verber i imperfektum, de gule i præteritum. Se forskellen i hvordan nogle verber driver en handling frem, mens andre oplyser om nogle baggrundsdetaljer.

El hombre falleció en un accidente de tráfico cuyas circunstancias aún no se han aclarado. El coche que conducía por la carretera N-601 se salió de su trazado en un tramo recto y colisionó con un camión que circulaba en dirección contraria a la altura de Ceinos de Campos. (elpaís.com)

På denne måde ‘maler’ de på spansk sprogligt sådan at baggrunden skildres i imperfektum, mens forgrunden i præteritum.

Klokken

Klokken er et særligt felt, hvor der altid bruges imperfektum i datid.

Eran las doce  Klokken var tolv

Gentagelser og hverdag

Vaner og et ukendt antal gentagelser - imperfecto

Gentagelser skildres som hovedregel i imperfektum. Det gælder særligt, hvis det er vaner eller hverdagens handlinger.

Por la mañana se bañaba, desayunaba y salía al trabajo.

Men også gentagne handlinger som blot ikke ønskes præciseret, kan være i imperfektum:

Los 26 firmantes sostienen que las prácticas abusivas se producían fundamentalmente en mujeres, sobre todo jóvenes, y también en niñas. Los hechos eran “libidinosos y abusivos” y tenían lugar tanto antes como después de las actuaciones quirúrgicas. (elpais.com) En stribe af overgreb på piger og kvinder skildres uden præcision, og selvom de 26 kvinder sikkert kunne præcisere tidspunkter, ligger tekstens fokus ikke på dette. Dermed bliver massen af overgreb betonet
Præcist antal gentagelser - pretérito

Et præcist antal gentagelser kan stå i præteritum:

El video que muestra la brutal agresión “por celos” a un joven de Merlo: le dispararon 11 veces (infobae.com)Optagelsen som viser den brutale jalousihandling mod en ung fra Merlo: De skød hende 11 gange.